Did you read the rest of the Wikipedia article? How is better to add fluoride in the amounts the US does? It says in the Wikipedia article:
Recent studies suggest that water fluoridation, particularly in industrialized countries, may be unnecessary because topical fluorides (such as in toothpaste) are widely used and cavity rates have become low. For this reason, some scientists consider fluoridation to be unethical due to the lack of informed consent. However, a recent study funded by NHS found no significant difference between individuals who receive fluoridated water and those who don't in terms of missing teeth and reducing social inequities.
Jeg er i gang med at læse Antonio Pennacchis Mussolini Kanalen, en ret frit fabulerende familiekrønike med fokus på Italien i tiden op til Anden Verdenskrig fra en fascistisk families synspunkt. Jeg er godt underholdt, men kan godt mærke, at jeg har været vant til at læse bøger med kortere afsnit og kapitler, hvilket gør, at den føles temmelig langsom. Også fordi der er utrolig mange sidehistorier, indskudte bemærkninger og andet godt, som - bevidst - bryder læserytmen.
Der har jeg også været: jeg kastede mig over ikke europæiske forfattere af samme grund; for at opleve nye måder at for fortælle historier på. Det var en moderat success, tror jeg.
Præcis, det er de organisationer, jeg altid får husket at støtte.
I tre årtier har Brewster Kahle stået for at arkivere hele internettet, men aldrig har han oplevet noget så vildt som Donald Trumps udrensning af internettet.
Brewster Kahle, grundlægger af Internet Archive, har siden 1996 arbejdet på at arkivere internettet for at bevare viden. Efter Donald Trumps genvalg som USA's præsident og den efterfølgende masseudslettelse af indhold fra myndigheders hjemmesider, har Kahle og en koalition af frivillige arbejdet på at genskabe det tabte indhold.
Trump-administrationen beordrede sletning af alt fra billeder til datasæt, der omhandlede emner som klima, miljø og social retfærdighed. Dette har betydet tab af vigtig information, der kan påvirke forskere, journalister og politikere. Frivillige bruger værktøjer som Wayback Machine til at genskabe hjemmesiderne.
Kahle mener, at demokratier kræver en oplyst befolkning og at autoritære regimer ikke har det samme behov. Han ser den aktuelle situation som en informationskrig, hvor bibliotekarer spiller en central rolle. Internet Archive har været udsat for hackerangreb, og der er en stigende bekymring om censur og begrænsninger af informationsfriheden.
Kahle er
Tillykke med dagen og godt arbejde!
Fuldstændig rigtigt og god (tilfældig?) reference til the Big Lebowski. I forhold til plænerne kan de gøre som det passer dem, og i forhold til hæk og ukrudt kan de bare sende passivt aggressive emails...
Absolut ikke hvor vi bor: Grundejerforeningen har igen i år besluttet at bruge flere penge på at slå plæner, som ellers blomstrer fint. Og det bliver altid påtalt hvis man er langsom til at klippe hækken eller fjerne ukrudt udenfor haven. Det er jævnt træls.
Tillykke med uddannelsen og festen! Fedt at du får fejret det!
Tak for belæringen, jeg er okay med min måde at bruge clickbait på, så må du hjertens gerne bruge din definition. Merriam-Webster definerer det som
something designed to make readers want to click on a hyperlink, especially when the link leads to content of dubious value or interest.
Jeg synes hverken artiklen har tvivlsom værdi eller interesse og, selvom du er uenig, er overskriften dækkende.
Nej, det er clickbait hvis det er fuldstændig misvisende hvilket dette ikke er, uanset hvor meget det så provokerer. Eller, den klassiske clickbait, som vel stadig er den mest gængse forståelse: "Du gætter aldrig hvor EU køber gas og olie fra" eller "Trump har ret" En clickbait giver dig intet indtryk af indholdet, men det gør denne overskrift faktisk, den er ret udpenslende i forhold til problematikken.
Nope, det er jeg ganske enkelt ikke enig med dig i. De kunne sagtens have lavet en anden overskrift, men den er stadig dækkende.
Men jeg synes ikke du har sandsynliggjort, at det kun er Orban og Slovakiet, som står for støtten. Artiklen er baseret på et estimat fra den finske tænketank Crea og du kan se data her: https://www.russiafossiltracker.com/ Slovakiet og særligt Ungarn står for ca. 32% af EUs import, hvilket naturligvis er meget, men der stadig 68% som bliver importeret af andre EU land, særligt Belgien, Frankrig og Spanien. Altså du er velkommen til at være uenig, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor du synes det er lort. Jeg synes egentlig, det er ganske lødig artikel, som ganske rigtigt tager udgangspunkt i et provokerende statement fra en du tydeligvis ikke kan lide, men artiklen er underbygget af europæiske forskere og tænketanke.
Altså jeg er ikke uenig i, at Trump er narrehat, som meler sin egen kage, men jeg kan ikke se hvordan det er clickbait. Det er stadig faktuelt rigtigt, selvom det er en stramning. Selvfølgelig har du ret i, at man ikke bare kan omlægge så hurtigt, men det man også i graferne er, at viljen til at fortsætte omlægningen og være mindre afhængig af Rusland er uændret siden 2023. Efter den indledende store støtte har fokus ændret og vi bør fortsætte med at gøre os fri af Rusland, hvilket ikke sker i samme grad (og Orban kan ikke forklare det hele).
Det er muligt, at jeg ikke har fulgt ordentligt med, men det kom også virkelig bag på mig, at det stod så grelt til. Jeg er helt enig, der er gået 3 år og vi er ikke blevet klogere. Naturligvis er Orban og co en del af fortællingen, men de er ikke de eneste, som støtter russerne.
Ja, jeg betaler for Politiken, men kun digitalt. Men den giver også adgang til Kulturmonitor, som er fagligt relevant. Jeg kunne godt tænke mig også at have en papiravis til weekenden, og overvejer Weekendavisen pga. kulturstoffet, men pt. er der dårlig tid til at læse den. Jeg har tidligere betalt for The Guardian, men efter jeg flyttede fra England er det mindre relevant for mig at følge med i UK politik og lignende.
Trump har ret: I Europa køber vi mere russisk gas, end vi giver i støtte til Ukraine – og det kan snart blive værre
Man kunne tro, at Europa satte prop i alle energikøb fra Rusland efter angrebet på Ukraine, men EU sender stadig milliarder ned i Putins krigskasse, og det kan snart blive endnu mere.
Artiklen diskuterer en beskyldning rettet mod Europa af Donald Trump, der hævder, at Europa har brugt mere penge på at købe russisk olie og gas end på at støtte Ukraine.
Unik undersøgelse om livskvalitet er fuld af overraskende pointer om misundelse, fryd og hurtigt fordampet forbrugsglæde
Danskernes livskvalitet er faldet de seneste 10-15 år. Måske fordi vi ved for lidt om, hvad der giver et godt liv. Ny stor undersøgelse blandt 122.000 danskere kortlægger bl.a., hvad penge betyder.
Artiklen diskuterer, hvordan penge og forbrug påvirker vores livskvalitet, baseret på en omfattende undersøgelse med 122.000 danskere, præsenteret i bogen "Vores livskvalitet" udgivet af Realdania.
Hovedpunkter:
Personligt tror jeg stjerner er lidt for woke.
Syddansk Universitet har hidtil optaget for mange studerende, der ikke har haft evnerne, og som derfor er faldet fra. Det mener rektor Jens Ringsmose. Til sommer bliver adgangen skærpet.
Rektor Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet (SDU) i Odense beskriver de aktuelle udfordringer og forandringer på universitetet. Selvom antallet af studerende er faldet fra 25.000 til under 20.000 i løbet af de sidste 10 år, er der en stigning i forskningsaktiviteter og eksterne bevillinger, hvilket skaber pladsproblemer. SDU planlægger at bygge nye laboratorier og testfaciliteter på de grønne arealer omkring universitetet.
Han er særligt bekymret for humanioras fremtid, da disse fag har oplevet en stor tilbagegang i antallet af studerende og har svært ved at tiltrække eksterne forskningsmidler. Ringsmose understreger, at universitetet har en forpligtelse til at uddanne lærere i sprog som tysk, selvom det ikke er en god forretning.
Til sommer vil han se, hvad det skærpede karakterkrav får af betydning for antallet af nye studerende, men han er usikker på effekten på grund af flere uforudsigelige faktorer, herunder en universitetsreform og ændret demografi.
Vi skal blive endnu dygtigere til at bruge . Ellers kommer vi til at leve i USA og Kinas verden
Vi må ikke lade frygten for kunstig intelligens lamme os. I fremtiden giver teknologien nemlig mennesket superkræfter, siger journalist og forfatter til ny bog om kunstig intelligens.
Ida Ebbensgaards bog Ægte handler om kunstig intelligens (AI) og dens indvirkning på samfundet. Hun argumenterer for, at AI ikke gør mennesket mindre værdifuldt, men tværtimod øger betydningen af menneskelige egenskaber som dømmekraft, empati og kreativitet.
Bogen adresserer både de negative aspekter af AI, såsom deepfakes og misinformation, og de positive muligheder, som teknologien bringer. Ebbensgaard mener, at frygt alene ikke er en holdbar strategi – i stedet bør vi engagere os, lære teknologien at kende og bruge den aktivt til det gode.
Hun anerkender, at nogle job vil blive påvirket, men peger på, at AI også skaber nye jobmuligheder. Samtidig understreger hun behovet for større samfundsmæssig indsats for at håndtere AI’s udfordringer, herunder mere uddannelse og regulering.
I en tid, hvor det bliver sværere at skelne mellem ægte og kunstigt, ser Ebbensgaard en øget efterspørgsel på journalister og autoriteter, der kan hjælpe med at navigere i informationsstrømmen. Hun opf
Forældreinfluencere, der lægger deres børn på sociale medier, krænker børnenes ret til privatliv og overtræder GDPR, siger to danske forskere. De opfordrer til, at en ekspertgruppe undersøger området.
Forskere Anne Mørk og Tanja Kammersgaard fra Aalborg Universitet konkluderer, at influencere ikke kan dele billeder af deres børn uden at krænke deres privatliv og overtræde GDPR. Selvom nogle forældre spørger deres børn om lov, kan børn ikke give gyldigt samtykke på grund af magtbalancen og de uforudsigelige konsekvenser af billeddeling.
GDPR tillader privat deling af billeder, men hvis en influencer har kommercielle samarbejder, gælder reglerne om databeskyttelse. Selv anonymisering er sjældent tilstrækkelig. Juraeksperter peger på, at hvis et barn bruges intensivt på sociale medier, overtrædes GDPR sandsynligvis.
Forskerne foreslår at nedsætte en ekspertgruppe for at afklare reglerne, også for politikere og andre, der deler børns billeder offentligt. De understreger, at forældre ofte handler i god tro, men at lovgivningen ikke er tilpasset influenceres praksis, hvilket gør området problematisk.
har lærere på nogle folkeskoler markant højere fravær end på andre
Når lærerne på nogle skoler har markant mere sygefravær end på andre skoler, kan omkring halvdelen af forskellen forklares med, hvilken leder og arbejdskultur der er på stedet, viser nyt studie.
Et nyt studie viser, at skolelederens evner og skolens arbejdskultur spiller en stor rolle i lærerfravær. Op mod 60 % af forskellene i fravær kan forklares af ledelseskvalitet. Gennemsnitligt har folkeskolelærere 13 sygedage årligt, men forskellene mellem skoler er store. Lærere på privatskoler har færre sygedage.
Studiet viser også, at fraværet er højere omkring helligdage, hvilket tyder på, at ikke alt fravær skyldes sygdom. En god leder kan reducere denne type fravær. Derudover har højere lærerfravær en negativ effekt på elevernes resultater i nationale tests.
Der er samtidig en udfordring i at tiltrække dygtige skoleledere til den offentlige sektor. Kommunernes Landsforening arbejder på at forbedre rekruttering og skabe bedre ledelsesvilkår.
Politikens ledelse har besluttet at erstatte den nuværende korrektur lavet af mennesker med korrektur baseret på kunstig intelligens.Omlægningen betyder opsigelse af seks timelønnede korrekturlæsere.Indførelse af AI-værktøjet har vakt så stor bekymring på redaktionen, at der i dag klokken 13 blev ho...
Rapport: Vi kan ikke længere skelne mellem sande og falske billeder
AI-genererede billeder har nu en kvalitet, hvor den menige danskers øjne ikke kan afkode manipulationen, viser ny forskning. Vi må gøre mere for at beskytte den demokratiske samtale, siger minister.
En ny rapport fra danske forskere konkluderer, at danskerne har svært ved at skelne mellem ægte og AI-genererede billeder. Undersøgelsen viser, at vores evne til at identificere manipulation kun er marginalt bedre end tilfældige gæt, hvilket kan true demokratiet – især i forbindelse med valg.
Rapporten understreger, at techgiganterne har stor indflydelse på den demokratiske samtale, og at deres ansvar for at moderere misinformation bør styrkes. Digitaliseringsminister Caroline Stage kalder udviklingen "skræmmende", især fordi store platforme som Meta har signaleret en mindre indsats for faktatjek og regulering.
Eksempler som det falske opslag om SF’s Karsten Hønge viser, hvordan misinformation kan sprede sig internationalt og skabe politisk uro. Forskerne påpeger, at AI-teknologi udvikler sig så hurtigt, at visuel kildekritik ikke længere er nok – der er behov for bedre regulering og gennemsigtighed fra techgiganterne for at beskytte demokratiet.
Modviljen mod Donald Trump og USA sætter sig i visse danskeres forbrug. Men kan få personers indkøbsvaner rokke ved noget på den globale politiske scene?
Artiklen beskriver en voksende tendens blandt danskere til at boykotte amerikanske varer som en protest mod Donald Trump. Sociale mediegrupper opfordrer til at fravælge produkter som Tesla, Apple og Coca-Cola.
Ifølge lektor Jens Ladefoged fra Københavns Universitet har en dansk boykot dog begrænset økonomisk effekt, da Danmarks markedskraft er lille. Kun en samlet europæisk indsats ville kunne påvirke USA. Boykot betragtes dog som en politisk handling og en måde at ytre sin holdning på, selvom den muligvis er symbolsk.
Ladefoged påpeger, at symbolske handlinger tidligere har ført til forandringer, men også at Trump potentielt kan bruge en boykot politisk mod Europa. Derudover er en konsekvent boykot af amerikanske varer svær at gennemføre, da mange produkter er globalt integrerede.
Kampagne på sociale medier fremhæver vidundermiddel til at reducere rygning, men ekspert advarer mod misinformation
Opslag på X fortæller om nikotinposer som et middel til at komme rygning til livs, men ifølge en professor i tobaksforebyggelse er det nikotinproducenterne selv, som står bag fortællingen.
Referat:
Folketinget har vedtaget nye regler for nikotinposer, som begrænser nikotinindholdet til 9 mg per pose og forbyder smagsstoffer ud over tobak og mentol. Dette har ført til kritik fra organisationen Smoke Free Sweden, der hævder, at 150.000 danskere kan vende tilbage til rygning som følge af loven.
Smoke Free Sweden fremstiller sig som en sundhedskampagne, men eksperter som Charlotta Pisinger og Niels Them Kjær mener, at organisationen er tæt knyttet til tobaksindustrien og promoverer nikotinprodukter for kommercielle interesser. Kritikken af loven bygger på en påstand om, at færre reguleringer af nikotinposer kan reducere rygning, men der findes ingen dokumentation for, at de 150.000 danskere faktisk vil vende tilbage til cigaretter.
Brancheorganisationen Nikotinbranchen støtter dog Smoke Free Swedens budskab, og enkelte politikere, såsom Peter Kofod fra DF, mener, at Danmark bør følge Sveriges model for nikotinprodukter for at mindske rygning. Eksperter afviser d
<p class="summary__p "><sub class="summary__sub ">2</sub></p>Tre ministre hævder, at CO-afgift har fået fiskerne til at sejle deres fangst til udlandet. Men det er forkert, fastslår eksperter, som har gået tallene efter.
Regeringens beslutning om at udskyde CO2-afgiften for fiskeriet møder skarp kritik fra eksperter, der afviser den centrale begrundelse. Ifølge regeringen har afgiften ført til, at danske og udenlandske fiskere i stigende grad lander deres fangster i Sverige, Norge og Skotland frem for i Danmark. Men analyser fra professor Max Nielsen (Københavns Universitet), lektor Troels Hegland (Aalborg Universitet) og cheføkonom Mathilde Mammen (Tænketanken Hav) viser, at der ikke er belæg for denne påstand. Data indikerer ingen systematisk ændring i fiskeriets mønstre, og danske fiskeres landinger i udlandet er endda faldet i januar 2025.
Til trods for dette forsvarer regeringen beslutningen og understreger, at man tager bekymringen om en fremtidig udflytning af fiskeriet alvorligt. Fiskeriforeningen deler denne bekymring og frygter, at CO2-afgiften kan føre til massekonkurser, da store trawlere muligvis vil tanke afgiftsfri diesel i udlandet og lande deres fangst der.
Oppositionen og grønne
Forsker efter voldssager: »Vi har et presset skolesystem, og det giver pressede børn«
Folkeskolerne kan nu lettere sanktionere elever, der laver ballade eller er udadreagerende. Forskere siger, at det ikke er vejen at gå. Undervisningsminister fastholder, at det er nødvendigt.
Debatten om vold og uro i folkeskolen er intensiveret, efter Berlingske rapporterede, at 1.800 elever på 355 skoler er blevet midlertidigt hjemsendt de seneste to år. Lærere oplever stigende vold, og fra årsskiftet har en opdateret ordensbekendtgørelse givet skolerne flere sanktionsmuligheder, såsom lettere bortvisning og forældreinddragelse.
Skoleforskere, herunder Helle Rabøl Hansen, kritiserer dog øgede sanktioner og argumenterer for, at straffeprægede tiltag kan forværre konflikter. De mener, at uro skyldes et presset skolesystem og efterlyser mere elevinddragelse, bedre undervisningstilrettelæggelse og flere ressourcer til støtte.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender, at sanktioner ikke løser problemet alene, men mener, at de er nødvendige som et sidste redskab.
Ny stor kortlægning: Teenagepiger får det skidt af sociale medier
Særligt teenagepiger bruger lang tid på sociale medier og plages i højere grad negativt af disse end drengene, viser ny analyse.
En ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at sociale medier har en særlig negativ effekt på teenagepiger. Undersøgelsen, som inkluderer 3.445 børn og unge samt 2.381 forældre, konkluderer, at 31 % af piger mellem 13 og 17 år viser moderate til svære tegn på afhængighed – to-tre gange mere end jævnaldrende drenge.
Teenagepiger bruger i gennemsnit 3 timer og 34 minutter dagligt på sociale medier, og deres skoletrivsel falder, især efter adgang til chatmedier. Børn med lav selvkontrol er mest udsatte for negative effekter. Derudover viser analysen en sammenhæng mellem forældres forbrug og døtres tidsforbrug på sociale medier.
Der er bred enighed om, at skoler skal droppe kravet om, at børn skal læse 20 minutter dagligt derhjemme. Men der er også enighed om, at læsning i hjemmet er vigtigt for børn.
Danmark står midt i en læsekrise, hvor mange børn mister læselysten. Den udbredte anbefaling om 20 minutters daglig læsning kritiseres nu af både eksperter, undervisningsminister Mattias Tesfaye og skolebestyrelser. De peger på, at tvang ikke fremmer læselyst, og at indsatsen bør fokusere på at skabe gode læseoplevelser fremfor rigide tidskrav.
Skolebestyrelserne mener, at læsning skal tilpasses det enkelte barn, og Dansklærerforeningen understreger vigtigheden af at eksponere børn for sprog og historier – også gennem lyttelæsning. Kritikere fremhæver også udsultningen af skolebiblioteker, som mangler ressourcer til at genopbygge et miljø, der motiverer børn til at læse.
Minister Mattias Tesfaye opfordrer til at gøre læsning lystbetonet fremfor pligtbetonet og foreslår mere fleksible og engagerende metoder for at vende udviklingen.
Bizar tradition udløste den første alarm: Dansk AI-system spår uhyre præcist om konflikter
En dansk udviklet kunstig intelligens går verden rundt og gavner millioner af fordrevne. Store FN-organisationer og internationale ngo’er som Røde Kors er med. Men UNHCR går deres egen vej.
En AI-model udviklet af Dansk Flygtningehjælp udløste i maj 2024 en alarm om en forestående konflikt mellem murler og nuere i Akobo-distriktet, Sydsudan. Konflikten er drevet af børnebortførelser og kvægtyverier. AI-modellen, som bruger data om konflikter, vejr og fødevaresikkerhed, forudsagde fordrivelsen af 1.500 mennesker, og for første gang handlede organisationer konkret på en AI-advarsel.
Fredsmøder resulterede i aftaler om bl.a. børnetilbagelevering, hvilket reducerede volden lokalt. Dog opstod kampe i naboregionerne, hvilket rejste spørgsmål om, hvorvidt konflikten blot blev flyttet.
AI-systemet har fået international opmærksomhed, og flere organisationer planlægger at udvide brugen til andre kriseområder. UNHCR arbejder dog på deres egen model, da deres fokus er på grænseoverskridende fordrivelser, mens Dansk Flygtningehjælp fokuserer på interne konflikter.
Landbruget kan næste år udlede 1.500 tons miljøskadeligt kvælstof mere end tidligere planlagt, mener opposition og miljøorganisationer. Minister afviser kritikken.
I sin nytårstale lovede Mette Frederiksen en indsats mod forurening i de danske fjorde, men regeringens nye vandmiljøplaner tillader større kvælstofudledning end tidligere aftalt. Målet om en reduktion på 3.500 tons kvælstof i 2026 er 1.500 tons lavere end tidligere udmeldt, hvilket møder kritik fra miljøorganisationer og oppositionen.
Landbruget, der står for to tredjedele af kvælstofudledningen, belaster fjordene med iltsvind og fiskedød. Kritikere mener, at regeringens afhængighed af frivillige aftaler svækker indsatsen, og eksperter advarer om langsomme resultater.
Regeringen forsvarer planerne som ambitiøse og mener, at trepartsaftalen vil styrke indsatsen på længere sigt. Dog frygter kritikere, at målet om bedre vandmiljø i 2027 ikke bliver opfyldt.
Kommuner vurderer deres daginstitutioner til generelt at have en god kvalitet. Men en uvildig national undersøgelse viser et billede, der er stik modsat. Minister opfordrer kommuner til at kigge kritisk på sig selv.
En undersøgelse fra foråret 2023 afslørede bekymrende lav kvalitet i danske daginstitutioner for børn i alderen 0-2 år. Kun 13 % af stuerne blev vurderet som af "god" kvalitet, mens 39 % havde en "utilstrækkelig" kvalitet. Undersøgelsen blev udført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Vive på baggrund af observationer i 97 institutioner. Resultaterne vakte stor debat og førte til, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye opfordrede kommunerne til at overholde kvalitetskrav.
En ny analyse fra tænketanken DEA viste dog en mere positiv vurdering i kommunernes egne tilsynsrapporter. Ifølge DEA blev omkring 70 % af stuerne vurderet som "god" kvalitet af kommunerne, og ingen blev klassificeret som "utilstrækkelig". Denne forskel rejser spørgsmål om uvildigheden i de kommunale tilsyn, da mange tilsynsførende kommer fra kommunernes egne forvaltninger.
I 2022 blev loven om tilsyn skærpet for at sikre mere systematiske og uvildige vurderinger. Efter lovændringen er rapportern
